At være den bedste blandt globale elbilopladerproducenter
Den Europæiske Unions medlemslande vedtog tirsdag (25. juli) en lov om at udvide EV-opladningsinfrastrukturen for e-biler i EU, hvilket markerer et afgørende skridt i udrulningen af e-mobilitet.
Indtil nu har kun få lande set udviklingen af ladestandere, en fremdrift, der i vid udstrækning er drevet af private udbydere. Dette har kastet en sky over mål, som EU skal nå i 2050 og 2030 med hensyn til at installere hurtigopladningsstationer langs blokkens vigtigste transportkorridorer. Men i tirsdags vedtog EU-rådet med Spanien i spidsen den alternative brændstofinfrastrukturforordning (AFIR), som efter sommeren bliver offentliggjort i EU's officielle tidsskrift, der træder i kraft tyve dage senere. På stedet vil de nye regler gælde seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen. "Den nye lov er en milepæl i vores 'Fit for 55'-politik, der sørger for mere offentlig genopladningskapacitet på gaderne i byer og langs motorvejene i hele Europa," sagde Spaniens minister for transport, mobilitet og byer, Raquel Sánchez Jiménez. "Vi er optimistiske om, at borgerne i den nærmeste fremtid vil være i stand til at oplade deres elbiler lige så let, som de gør i dag på traditionelle tankstationer." Mens forbrugerne fortsat er tøvende over for at gå fuldt ud elektrisk, er loven sat til at løse "kylling-og-æg"-problemet med et lavt antal ladepunkter, der fører til lav forbrugeradoption, hvilket igen reducerer efterspørgslen efter ladepunkter. Men under de nye regler er EU-landene nu forpligtet til at øge antallet af ladestandere til el- og brintdrevne køretøjer og forenkle ladeprocessen. Mere konkret forpligter den nyligt vedtagne forordning alle EU-lande til at stille ladestandere til rådighed mindst hver 60. kilometer på større veje fra 2025. Ladestationer skal også stilles til rådighed for lastbiler hver 60. kilometer og brinttankstationer for hver 200. kilometer – men landene har længere tid til at implementere dette. Udbygningen af ladeinfrastrukturen skal forløbe parallelt med udbygningen af e-mobilitet, hvor EU-landene skal levere yderligere offentlig ladekapacitet på 1,3 kilowatt (kW) per solgt elbil. Der gælder et reduceret mål på 0,8 kW per solgt bil med plug-in hybrid teknologi. I en beregning for EURACTIV regner tænketanken International Council on Clean Transportation (ICCT) med, at dette vil betyde cirka et ekstra ladepunkt for hver 33 solgte elbiler. Tænketanken sagde, at hvis Det Internationale Energiagenturs (IEA) prognoser for salg af elbiler nås, ville dette nogenlunde svare til et mandat på omkring 600.000 ladepunkter i EU i 2025. I 2022 var antallet af offentlige ladepunkter i EU omkring 450.000. Hvis et EU-land rammer 15 %-mærket på elbiler blandt det samlede lager, kan det søge om dispensation. Andelen af e-biler i forhold til den samlede bestand er i øjeblikket 2,3 % i EU.
Bilindustrien betragter reguleringen som utilstrækkelig
Den nye lov er allerede blevet revideret positivt af eksperter. Det er "et væsentligt skridt fremad i at lette overgangen til elektromobilitet ved at adressere det langvarige kylling-og-æg-problem i Europas opladningsinfrastruktur," sagde Felipe Rodríguez fra ICCT til EURACTIV. I modsætning til andre lande sætter EU ikke kun ikke-bindende mål, men lovgiver også dem, sagde Rodríguez. "Denne plan kan være inspirerende for andre lande og regioner, der kæmper med at sikre udrulningen af infrastrukturen," tilføjede han. Men ifølge bilindustrien rækker målene ikke langt nok, da man frygter, at der stadig ikke vil være tilstrækkelige tilgængelige offentlige ladestandere – og at købere dermed vil vige tilbage for at skifte til e-biler. "Allerede i dag hæmmer mangel på lade- og tankstationer alvorligt markedsoptagelsen af nul-emissionskøretøjer", sagde Sigrid de Vries, lederen af EU's billobby ACEA. Selv med de nye mål vil "et betydeligt 'infrastrukturgab' fortsætte med at begrænse CO2-reduktioner og overgangen af vores sektor til klimaneutralitet," sagde de Vries i marts. Ifølge EU's flådegrænser for personbiler er bilfabrikanterne forpligtet til at øge andelen af solgte e-biler allerede inden 2030 markant – og til kun at sælge nul-emissionsbiler fra 2035. Hvis disse mål ikke nås, kan der blive idømt bøder. . Men af frygt for, at udvidelsen ville blive meget dyr, modstod EU-medlemsstaterne endnu højere mål for opladningsinfrastruktur. Blandt andet giver Tyskland tilskud til udvidelse af ladestandere for milliarder af euro. Kun Polen og Rumænien stemte imod den nye lov ved den endelige afstemning, mens Italien og Letland undlod at stemme. Da alle andre EU-lande stemte for de nye regler, blev det påkrævede kvalificerede flertal nemt opnået. Gør betaling nemmere Ud over minimumsantallet af ladestandere skal den nye lov løse et andet problem: Ladepunktskunder skal ofte forholde sig til komplicerede betalingsudbydere eller abonnementsmodeller. Fremover skal alle offentlige ladepunkter i EU give brugerne mulighed for at betale på ad-hoc basis, som der ikke er behov for abonnement på. Hurtigladestationer over 50 kW skal også have kortlæsere for at muliggøre kortbetalinger. Dette vil gøre ladestandere "lige så nemme at bruge som traditionelle tankstationer," sagde EU-lovgiver Petar Vitanov (S&D), som senest overtog forhandlingerne fra sin socialdemokratiske tidligere kollega Ismail Ertug. Ud over ladeinfrastrukturen for elbiler indeholder loven andre bestemmelser, for eksempel om lufthavne og søhavne.